Her er min opdaterede The Sims 4 mods liste for 2025. Dette er en liste over de mods, som jeg selv bruger når jeg spiller The Sims 4.
Sidst opdateret den 28. Maj 2025, Links til mods er blevet opdateret, da mange var forældede, og ikke længere virkede. Nye links fundet og linket korrekt.
DE VIGTIGE MODS – Mods som jeg altid har installeret i mit spil!
- Better Exeptions* – Et mod, af TwistedMexi, der hjælper med at fortælle, præcis hvilke mods, der driller, hvis der opstår en last exeption (fejl) i spillet, pga mods.
- BetterBuildBuy* – Giver dig flere mulighed i byg, f.eks. kan man udvide bygge og køb kataloget.
- Carl’s Sim Spawner & Filter Tool (SSFT) – et mod, der bla. forhindrer sims, i at dukke op i verdener, de ikke bor i. Hjælper med at fylde eller fjerne sims fra spillet. Bruger bla. sims fra dit personlige galleri, til at fylde verdenen med sims, og genererer ikke bare, tilfældige og mærkelige sims.
- Mc Command Center – Et stort mod, der kan ændre en masse ting ved spillet.
- More Collumns in CAS – giver dig flere rækker i Lav-En-Simmer, så der ikke kun er de standart 2 rækker. Du kan vælge imellem 3, 4, eller 5, rækker.
- Simulation Unclogger – fjerner en del simulations lag, og hvis sims fryser fast, og ikke kan udføre deres animationer, eller opgaver, nulstilles de automatisk.
- Tidy CAS – rydder op i Lav En Simmers og kategoriserer forskellige ting, så det er nemmere at finde rundt i. God til hvis man har masser af cc huddetaljer. Tag kun 1 version ned!
- T.O.O.L* – endnu et mod af TwistedMexi, som man kan bruge til at bygge på måder som spillet normalt ikke tillader.
- Try To Make Friends Mod – dette mod gør, at man kan vælge “Make Friends”, også prøver simmeren automatisk at blive ven med en anden sim. Du behøver ikke, frustreret klikke rundt i interaktionsmenuen, for at finde passende interaktioner. Det klarer moddet for dig, ved at vælge situations passende interaktioner. Udfaldet er dog tilfældig, og du kan ende med at få en ven, eller en fjende. (Jeg har selv oversat dette mod, så i mit spil står der “prøv at blive venner). Man kan oversætte mods med Sims 4 Studio!
- UI Cheats Extension – Gør det SÅ meget nemmere at snyde.
- XML Injector – et mod der er nødvendig for at få andre mods, på min liste, til at virke korrekt.
* Jeg har valgt at linke direkte til TwistedMexi’s hjemmeside, hvor du kan finde alle deres mods, da du altid vil blive linket til den korrekte og nyeste version af moddet fra hjemmesiden. Det gør jeg, så jeg ikke konstant skal opdatere dette opslags links.
ANDRE MODS – Mods jeg rigtig godt kan lide, men ikke altid bruger.
- Andrews Pose Player – gør så man kan posere sims i forskellige situationer, til f.eks. at tage billeder af dem. Hvis i vil se nogle af de poses jeg bruger, kan i se dem i mine pinterest mapper under TS4 Poses.
- Assign NPC Jobs – et mod der gør du kan give dine sims npc jobs. Nogle jobs er skjulte da de kun tjener et formål i spillet. Som f.eks. stuepige, postuddeler, pizza levering, barnepige, butler, bibliotekar, og mange flere. Dette mod, gør du kan give sims, disse skjulte jobs. Jeg bruger det til at kunne redigere og selv indsætte npc sims i mit spil.
- Choose Leftover – Gør at du kan vælge hvad rester, dine sims griber fra køleskabet, så de ikke konstant æder kage, hvis der er kager i køleskabet.
- Collectables Ready – Denne mod forsøger at afhjælpe dette enorme problem med samler systemet i The Sims 4.
- Disable Phone For Good – Dette mod gør at man kan deaktivere simmernes telefon.
- Don’t Do That! mods – en kollektion af mindre mods, der stopper en masse irriterende ting sims gør.
- Don’t Do That! version 2 – flere små mods, der fjerner irriterende ting som sims gør!
- Dress Code Custom Lot Trait – Grundegenskaber der tvinger sims til at have en bestemt type tøj på, når de besøger grunden. F.eks. har jeg badetøj krævet, på svømmehaller, formelt tøj på natklub, og festtøj på en bar.
- Entrance Fee on Community Lots – Gør at det koster penge på en offentlig grund. Efter det er installeret tilføj Enté som grundegenskab, klik på en dør, der er på grunden og vælg hvad prisen skal være når simmerne besøger den. Herefter vil det koste din simmere penge hver gang de besøger grunden.
- Fertilize and Evolve All – Et mod der gør, at sims, kan gøde og udvikle alle deres planter og frugter, på en gang.
- Invite any toddler to playdate event – gør at man ikke behøver at kende tumlinger for at invitere dem med til playdate begivenheden
- My Little Neighborhood – En grundegenskab, der giver mulighed for at skabe mere liv omkring grunden hvor den er aktiveret på.
- Passionate Romance – et mod, af Sacraficial, der giver spillet flere romantiske interaktioner, samt flere romantiske poseringer til kameraet.
- Prefer tables when eating – Tvinger sims, til at vælge at spise ved et bord, over at stå op, eller sidde i en sofa.
- Privacy Tweak – Sims kan dele badeværelse med familie og nære venner og bliver ikke flove hvis de kommer til at gå ind når en ven eller familiemedlem bruger badeværelset. – Klik på “All mods” og skriv “privacy” i søgefeltet, så dukker det op,
- Social Activites – giver sims muligheden for at lave flere sociale aktiviteter. De kan enten tage alene afsted, eller sammen med venner og familie.
- Use Telescope Indoor – gør så man kan bruge det nye teleskop, indenfor.
PAKKE SPECIFIKKE MODS – Disse mods kræver specifikke pakker for at virke korrekt!
- Arbejdstid: Retail Reloaded – Retter en del fejl, der er i butiksdelen af Arbejdstid pakken.
- Forældre: Autonomous traits interactions – Gør både gode og dårlige interaktioner fra forælder-pakken automatiske.
- Forældre: Age Behavior Tweaks Part 2 (More Arguments) – Forbedrer adfærden for de forskellige aldersgrupper. F.eks. vil børn ikke længere, selv vaske op, og ældre vil ikke tjekke deres telefoner, men foretrækker at læse.
- Grønt Er Skønt: Community Annoyances Fixes – retter en del ting, ved Grønt Er Skønt, som f.eks. fjerner at simmere der ikke er en del af nabolaget, stemmer på nabolagshandleplaner. Samt, forhindrer npc simmere i at stjæle ting og sager fra din og andre grunde, og erstatter det helt med, at naboer kommer forbi, oftere og uddeler gaver – en funktion der allerede sker tilfældigt i spillet, men nu er en del af Det Er Sjovt At Dele nabolagshandleplanen. Og meget mere..
- Grønt Er Skønt: Eco Lifestyle Interactions Fixes – retter en del ting, fra fremtidsfirkanter og ler, som npc’ere spontant finder frem, til simmere der konstant bager hvid kage, og simmere der stjæler dine møbler og ting, hvis nabolagshandleplanen Det Er Skønt At Dele, er stemt ind.
- Grønt Er Skønt: No More Trash Hugging – forhindrer animationen, hvor simmere står og krammer skraldeposer.
- Gymnasieår: Choose High School Class mates – giver dig muligheden for at vælge dine klassekammerater.
- Gymnasieår: More Students at High School & Second Cafeteria worker – Får flere studerende til at komme på skolegrunden, samt der bliver tilføjet endnu en cafeteria arbejder. – OBS: hvis du også har MC Command Center installeret, er det vigtigt at du sletter script filen, der kommer med dette mod. Ellers virker det ikke! Du skal kun bruge to package filer – SecondCafeteriaVendor.package, og MoreStudents_. Det er vigtigt, at du også kun downloader en, af morestudents.zip filerne, alt efter hvor mange du ønsker. Jeg har valgt den der hedder 24 – MoreStudents_24. Det er i denne zip fil, hvor script filen kommer med, og som skal slettes, HVIS du også har MC Command Center installeret. 🙂
- Gymnasieår: Phone Animation For Teens Only – Gør at de nye telefon-sms animationer, kun kan køres for teenage sims.
- Gymnasieår: Dress Normal At Thrift Store – Gør at sims, har normalt tøj på, ved genbrugsbutikken, og ikke dukker op i mærkelige tøj-sæt.
- Gymnasieår: High School Tweaks – Flere mods til at gøre Gymnasieår pakken bedre. (flere forskellige mods, der skal tages ned en efter en, efter behov)
- Gymnasieår: Two Prom Royalty – Gør at to sims, kan blive gala-konge eller dronning.
- Gymnasieår: No Early Graduation Call – fjerner helt, muligheden for at teenage sims kan bestå og droppe ud af gymnasiet tidligt.
- Skrub og Gnub: Bust the Dust Tweaks – Retter en del irriterende elementer ved Skrub og Gnub Kit’et!
- Ude At Spise: Dine Out Reloaded – et mod, der retter en masse småfejl, i pakken, Ude at Spise.
- Udforsk Universitetet: Generate Graduation Photo – et mod der autogenererer, et dimmitend billede, til dine sims, der ikke har et.
- Udforsk Universitetet: Keep University homework in inventory – tvinger sims til altid at ligge deres universitetslektier i deres inventarliste
- Varulve: Carl’s Better Werewolf Cheats Mods – Gør det nemmere at snyde med varulve.
- Årstider: Automatic Thermostat (Seasons) – Gør, at termostaten fra Årstider pakken, selv skifter fra kold, til varm.
- Årstider: My Favorite Raincoat – Gør at sims bruger en regnjakke hvis det regner.
- Årstider: RSM (Seasons) Change into everyday when inside – Tvinger sims til at skifte til hverdagstøj, når de er indenfor. OG tvinger dem til at skifte til varmt/koldt tøj, hvis der er for varmt eller for koldt, og dermed undgår man dødsfald pga. varme eller kulde.